Det ser ikke ud til at du benytter siden længere.

Log ud

Du er automatisk blevet logget af.

Ok

FAQ

Spørgsmål til forløb, aftaler eller bookinger

Kontakt Aleris hospitaler på tlf. eller via vores hjemmeside, aleris.dk, hvis du har spørgsmål til kundeservice. Du kan finde den specifikke lokation og direkte telefonnummer under Mine aftaler og i brevet i Indbakken.

 

Åbningstider

Vores åbningstider er mandag-fredag 8 - 22, og lørdag/søndag/helligdage 9 - 17.

 

Sådan fungerer tidsbestillinger

Under Mine aftaler kan du se alle dine fremtidige aftaler.

Ca. 15 min før en videokonsultation får du mulighed for at starte videokonsultationen. Du kommer ind i et "venteværelse", og behandleren kan se, at du er klar. Når behandleren starter videokonsultationen, skal du acceptere opkaldet for at komme igennem.

 

Problemer med forbindelsen

Der kan være risiko for, at forbindelsen undervejs mistes, fx ved dårligt netværk. Sker det, kan du klikke på knappen, hvor der står: "Blev forbindelsen afbrudt? Klik her". Den fører dig retur til videokonsultationen. Behandleren vil gøre det samme og har også mulighed for at kontakte dig på det telefonnummer, du har opgivet ved booking. Behandleren kan ringe fra hemmeligt nummer.

 

Betaling

Der opkræves først betaling, når konsultationen er gennemført. Såfremt der står en reservation på din konto, bliver beløbet således først opkrævet, når konsultationen er gennemført. Mobilepay sletter ikke aktiviteterne på deres app, så hold i stedet øje med din konto.

 

Journaler

Din journal fra onlinelæge eller online psykolog er synlig i appen samme dag som konsultationen afholdes. Alle andre journaler, fx fra speciallæger på hospitalet, kan du finde på Sundhed.dk hvis du giver samtykke til, at journalen må findes der.  

Vi deler ikke din journal eller andre oplysninger om dig eller dit helbred, som du har givet os under konsultationen, med Sundhed.dk, pensions- eller forsikringsselskaber eller egen læge uden dit samtykke.

 

Særligt for recepter

Lægerne kan udskrive recepter eller anbefale dig at kontakte nærmeste skadestue til en fysisk undersøgelse. Det vil altid være en individuel vurdering, som vores læger foretager, når de lægefagligt vurderer, om de kan udskrive recepter eller henvise dig videre til en fysisk undersøgelse. 

 

Når lægen udskriver din recept, bliver den lagt ud på receptserveren. Recepten bliver registreret på dit personlige medicinkort, og du kan hente medicinen på alle danske apoteker.

 

I udlandet skal du ofte have en papirrecept med på apoteket, og det er kun din egen læge eller en lokal læge, der kan udstede det – ikke onlinelægen. I mange lande accepterer de at du viser dem din recept i appen Medicinkortet, hvor al din receptpligtige medicin fremgår, også medicin fra onlinelægen. Den anbefaler vi at du downloader der, hvor du normalt downloader dine apps.

 

Udeblivelse

Hvis du udebliver fra en booket konsultation, som du selv skal betale for, bliver du opkrævet betaling.

 

Tekniske problemer

Får du problemer med videokonsultationen, brugen af appen eller andre tekniske problemer, kan du kontakte Aleris Support på helpdesk@aleris.dk.